Annonce

Grill uden skadelige stoffer

maduniverset.dk
Danskerne elsker at grille i det lune danske sommervejr, og det er også brand-hyggeligt. Men mange tænker ikke over, at grill-hyggen kan blive en kedelig affære rent sundhedsmæssigt, hvis man ikke håndterer grill-situationen ordentligt. Branket kød, sod og røg fra grillen kan nemlig afgive skadelige stoffer, der i sidste ende kan give dig kræft. Så grill med omtanke, så er du sikker på at sommerens hyggelige grill-aftener ikke går op i røg. Der er mange gode råd, men hvis du følger rådene på listen herunder, kan du føle dig rimelig sikker: 1. Sørg for at din grill er ren. Skidt fra de sidste grill-aftener kan nemlig dryppe ned i kullene, så de flammer op og sætter skadeligt sod på kødet, og røgen er farlig at indånde. 2. Marinér kødet. Det beskytter nemlig kødet, så de skadelige stoffer får sværere ved at blive dannet. En god tommelfingerregel er at marinere kødet i mindst ½ time. 3. Skær synligt fedt væk fra kødet. Derved undgår du at fedtet drypper ned i kullene og skaber sod. Alternativt kan du sætte en foliebakke under kødet, der kan opfange fedtet. 4. Reducér grill-tiden. Det er selvfølgelig vigtigt at undgå at kødet branker, så vend det tit. Det kan også være en god idé at forberede kødet, fx i mikroovnen eller ovnen, inden det lægges på grillen, så man derved reducerer stegetiden, men alligevel får den gode grill-smag. Jo kortere tid kødet får på grillen, jo færre kræftfremkaldende stoffer dannes der. 5. Hold afstand fra den direkte varme. Indirekte varme reducerer risikoen for branket kød, så undgå at grille direkte over de varme kul. 6. Skær branket og sort kød væk. Hvis dit grill-kød trods dine forholdsregler alligevel er blevet branket, så skær det væk inden servering. Maduniverset ønsker jer alle en rigtig god grill sommer!
Kommentarer
Skriv kommentar
Kommer snart, under udvikling
Annonce
Populære kategorier
Karrysild
Aftensmad - hverdag
Påske mad
Kager & brød
Gratis madplaner
opskrifter til påske
Grillopskrifter
Madopskrifter
Drinksopskrifter
Billig familie madplan
Kanelsnurrer
Opskrifter med kombinationer
Vegetar opskrifter
Burger
Kylling
Lasagne
Billig mad
Pasta
Flaeskestegssandwich
Surdej
Spagetti Carbonara
Følg & Tilmeld
Opskrifter til inspiration hurtigt og nemt
Velkommen til Maduniverset.dk - dit ultimative destination for inspiration til madlavning og opskrifter. Udforsk vores omfattende samling af lækre opskrifter, lær nyttige madlavningsteknikker og find tips til at forbedre dine kulinariske færdigheder. Vores passion er at dele glæden ved god mad, og vi stræber efter at være din pålidelige guide til at skabe uforglemmelige måltider. Lad os sammen udforske verdenen af smag og nydelse. Bon appétit!
Opskrifter er lagt på af Maduniversets brugere eller af Maduniverset. Alle er velkommen til at oprette en gratis profil og tilføje en lækker nem opskrift
Copyright © Maduniverset™ 1999-2024
cookies på Maduniverset |
Kontakt