Annonce
Muslinger til alle
maduniverset.dk
Det er nok de færreste danskere, der ofte spiser muslinger. Det er mest, når vi spiser ude, på udlandsrejser eller til andre specielle lejligheder, at der kommer muslinger på middagsbordet. Men nu skal det være anderledes. I hvert fald hvis det står til Amanda Seafoods, der er en af landets førende producenter af fiskekonserves. Amanda Seafoods lancerer nu fire nye muslingeprodukter på dåse: I vand, i olie, i den spansk inspirerede escabeche-sauce og som røgede. Alle produkterne er lige så tilgængelige at gå til som ethvert andet fiskekonservesprodukt. Derfor håber Amanda Seafoods, at muslinger nu bliver en større del af danskernes menu, når der skal spises fisk. - Muslinger er lidt overset hjemme i vores køkkener, da det jo er de færreste, der en onsdag aften kaster sig over en pose friske blåmuslinger fra fiskehandleren. Men det er egentlig synd, da muslinger er sunde og nærende, og i øvrigt også smager rigtig godt i mange forskellige sammenhænge. Derfor tror vi, at der er et marked for muslinger på en meget lettere og mere varieret måde, end man ellers er vant til fra fiskehandleren, siger Jesper Kold Sørensen, der er adm. direktør i Amanda Seafoods. Rig på Omega-3 Det er første gang, man nu kan få så lettilgængelige muslinger i Danmark. Tidligere har Amanda Seafoods præsenteret en ny måde at spise tun på i form af Tun i Tern, der har fået flere danskere til at spise tun. På samme måde håber Amanda Seafoods, at de nye muslingeprodukter betyder, at flere af os får øjnene op for muslinger, der er rige på omega-3 fedtstyrer og passer fint ind de anbefalede fiskekvoter. - Det kan stadig være svært at leve op til rådet om, at vi skal spise fisk to gange om ugen. Men udover fiskefrikadeller, tun eller torskerogn kan det med muslinger være anderledes og inspirerende. Forhåbentlig vil danskerne nu opdage, at muslinger også kan være hverdagsmad på en god og enkel måde, siger Jesper Kold Sørensen. De nye muslingeprodukter kommer fra store flotte blåmuslinger fra Chile og er tilmed fri for sandkorn, da muslinger fra Chile i modsætning til muslinger fra mange andre lande, ikke dyrkes og fiskes på selve havbunden.
Kommentarer
Skriv kommentar
Kommer snart, under udvikling
Annonce
Populære kategorier
Følg & Tilmeld
Opskrifter til inspiration hurtigt og nemt
Velkommen til Maduniverset.dk - dit ultimative destination for inspiration til madlavning og opskrifter. Udforsk vores omfattende samling af lækre opskrifter, lær nyttige madlavningsteknikker og find tips til at forbedre dine kulinariske færdigheder. Vores passion er at dele glæden ved god mad, og vi stræber efter at være din pålidelige guide til at skabe uforglemmelige måltider. Lad os sammen udforske verdenen af smag og nydelse. Bon appétit!
Opskrifter er lagt på af Maduniversets brugere eller af Maduniverset. Alle er velkommen til at oprette en gratis profil og tilføje en lækker nem opskrift
Copyright © Maduniverset™ 1999-2024
cookies på Maduniverset |
Kontakt