Annonce
Sæt tænderne i den nye bagetrend: mel af nordisk korn

Sæt tænderne i den nye bagetrend: mel af nordisk korn

avatar
maduniverset.dk


Franske croissanter, spanske landbrød og italienske focacciaboller. Vi har tygget os gennem de sydlandske bagetraditioner, men nu vil vi gerne sætte tænderne i brød med nordiske rødder. Amo lancerer nu 3 nye meltyper, der har rod i det nordiske klima og er kendetegnet ved bedre bageegenskaber. Efter en tid hvor brødet skulle smage af sol, sommer og Syden, vender vi nu smagen mod det hjemlige og søger tilbage til de traditionelle nordiske bagetraditioner – og til kornsorter med nordiske rødder. Amo har nøje udvalgt to kornsorter, der har optimale egenskaber til brødbagning, og som samtidig trives perfekt i det koldere nordiske klima. Den ene er en vårhvedesort, Vinjett, som fås som både hvede- og fuldkornsmel. Den anden er en rugsort, Evolo, der fås som fuldkornsmel. Rustikt fuldkornsbrød med luftig og saftig krumme Fuldkornsbrød kan nogle gange blive lige lovlig tunge og tørre, men med det nye Amo Vinjett Fuldkornsmel får den passionerede hjemmebager et fuldkornsmel med et højt proteinindhold og en ekstra god glutenkvalitet. Og det er hemmeligheden bag et lækkert fuldkornsbrød med et rustikt udseende og en luftig, saftig krumme med mild smag. Mel af vårhvede kræver lidt ekstra arbejde, da den gluten, der er i, er mere elastisk og skal æltes længere tid for at udvikle den saftige krumme. Men det sprøde, velduftende resultat er den ekstra indsats værd. Foretrækker du et rustikt brød, der ikke er med fuldkorn, skal du vælge Amo Vinjett Hvedemel. Du får de samme gode bageegenskaber som med fuldkornsmelet, men i en lettere udgave. Rugmel med rig og rund smag Amos nye rugmel Evolo er malet med en særlig formalingsteknik, som giver et mel med en granulering, der adskiller sig fra traditionelt rugmel. Det giver et brød med et mere rustikt udseende og bedre egenskaber end et brød bagt på almindeligt groft rugmel. Dejen får en elasticitet, som minder om en hvedemelsdej, men med rugens særlige kvaliteter. Resultatet er et brød med luftig struktur, saftig krumme og mild smag. Perfekt til madbrød og boller til ungernes madpakke. Spændende opskrifter og gratis dejskraber I forbindelse med lanceringen udgiver Amo et inspirerende opskrifthæfte. Her får du masser af bagetips og opskrifter på det gode brød. Opskrifthæftet er gratis og fås hos din lokale forhandler sammen med en gratis dejskraber fra Amo. Gode råd til vellykkede og velsmagende brød · Brug mel med et højt proteinindhold, gerne over 12. · Brug max. 10 gram gær pr. liter væske - det sikrer, at de forskellige meltypers smag kommer bedre frem. · Ælt grundigt og længe - det giver et lækrere og luftigere brød. · Lad dejen kold- eller langtidshæve - det giver en bedre smag og en bedre skorpe. · Dæk dejen til med et viskestykke eller et lag film under hævning - det bevarer fugten i dejen. · Investér i en bagesten til din ovn. Når du bager brødet på en bagesten, opnår du samme effekt, som hvis du bagte i en gammeldags stenovn. · Varm ovnen op med en bradepande i bunden. Når du sætter brødet ind, hælder du samtidig ca. 1 dl vand i bradepanden. Brødet får derved en sprødere skorpe med en flot krakelering. · Brug surdej - surdej giver brødet en dejlig kompleks smag og kan anvendes til andre brødtyper end rugbrød.
Kommentarer


Skriv kommentar

Kommer snart, under udvikling
Annonce
Populære kategorier
Følg & Tilmeld













Opskrifter til inspiration hurtigt og nemt

Velkommen til Maduniverset.dk - dit ultimative destination for inspiration til madlavning og opskrifter. Udforsk vores omfattende samling af lækre opskrifter, lær nyttige madlavningsteknikker og find tips til at forbedre dine kulinariske færdigheder. Vores passion er at dele glæden ved god mad, og vi stræber efter at være din pålidelige guide til at skabe uforglemmelige måltider. Lad os sammen udforske verdenen af smag og nydelse. Bon appétit!

Opskrifter er lagt på af Maduniversets brugere eller af Maduniverset. Alle er velkommen til at oprette en gratis profil og tilføje en lækker nem opskrift

Copyright © Maduniverset™ 1999-2024
cookies på Maduniverset | Kontakt