Jeg elsker citronmåne, men tænkte at man snildt kunne finde på et ligeså godt alternativ selv, som man kunne bage hjemme når lækkersulten meldte sig.
Jeg fandt en basic muffin opskrift og rettede den til efter behov.
Citronmuffins med marcipan var dagens opskrift den 30.08.2020
2. Riv skallen af de to citroner. Skallen kommes i melblandingen, og citronerne presses derefter for saft. Gem saften.
3. I en ny skål piskes rørsukker, margarine og marcipan med en elpisker. Når blandingen er ensartet tilsættes æggene ét ad gangen. Tilsæt først det næste æg når det første er helt optaget af blandingen under piskning.
4. Tilsæt 1 spsk citronsaft (resten gemmes til glasuren), samt melblandningen og pisk. Blandingen skal være helt ensartet.
5. Dejen kommes i muffinforme der er fyldt næsten til kanten.
6. Bages i ca. 20 min. Ved 175 grader varmluft. Tjek dem undervejs - De skal være gyldne i toppen. Prik med en nål eller gaffel i kagerne for at se om der hænger dej ved.
Hvis ikke, er de færdige.
OBS: Bagetiden vil variere alt efter hvor meget der fyldes i formene, hvor jævnt ovnen bager osv. Min egen ovn bager ikke særlig jævnt, derfor vender jeg pladen halvvejs under bagningen for at få en jævn varme på kagerne.
7. Glasuren laves af flormelis og den resterende citronsaft. Kom først glasuren på når kagerne er helt kølet af! Tykkelse og smag kan man selv variere. Jeg laver selv en tyk glasur bestående af 3 store spsk flormelis og 1 spsk citronsaft.
SERVERING
Serveres efter glasur er tilføjet og størknet. Kan obevares i plasticpose et par dage.
Økologiske æg er naturligvis ikke et must, men jeg står selv kun inde for at bruge øko æg af hensyn til hønsenes levevilkår.
Dog er øko citroner nødvendigt da man skal bruge skallen, og det er ikke så godt med sprøjtede citroner.