Husblassen lægges i blød i koldt vand i en ½ time. Fløden bringes til kogepunktet & tages af varmen.
Den hvide chokolade hakkes fint & kommes i den varme fløde. Vrid husblassen for vand & kom den direkte op i den varme chokolade / fløde. Tilsæt revet appelsin-skal & -saft. Rør godt indtil cremen er ensartet. Appelsincremen kommes op i en ren beholder & afkøles helt i køleskab min. 4 timer, men gerne til næste dag.
(Opskriften fortsætter under reklamen)
SÅDAN GØR DU
Vandbakkelsesdej & svaner:
Vand & smør smeltes i en gryde, melet tilsættes & der røres godt & hurtigt til en "smørbolle" er dannet. Gryden tages af varmen. Vent 2 - 3 minutter. Æggene tilsættes lidt ad gangen under omrøring. Fedt 2 stk. bageplader med en anelse neutral olie. Kom ¾ del af dejen op i en sprøjtepose med en stor glat tylle. Den resterende 1/3 del af dejen kommes op i en sprøjtepose med en lille glat tylle.
Sprøjt "kroppene" med den store tylle til dråber så store som æg. Hver "krop" formes i den ene ende, så der dannes en lille "svanerumpe".
Sprøjt "halsene" med den lille tylle til slanke spejlvendte S'er. Til sidst sprøjtes et lille næb med den samme lille tylle, så svanerne "knejser" med nakken….
Svanekroppene bages ved 190 grader til de er let gyldne - ca. 12 - 15 minutter.
Svanehalsene bages også ved 190 grader til de er let gyldne - ca. 5 - 7 minutter.
Kroppe & halse afkøles. Kroppen flækkes halve igennem & fyldes med pisket appelsincreme.
Halsene stikkes i & svanerne drysses med en anelse sigtet flotmelis.