Hæld piskefløden i en røremaskine/foodprocessor med piskefunktion. Man kan evt. også bruge en håndmikser med piskeris, hvis man ikke har en røremaskine.
Giv den ca. 4 minutter på næsthøjeste hastighed. Herefter begynder fløden at deles i hhv. smør og valle. Fortsæt med at røre/piske indtil smørret er blevet fast i konsistensen og samler sig i en klump. Hæld vallen ud og læg smørret i en skål.
Tilsæt lidt rent, koldt vand og begynd nu at ælte smørret rundt i skålen. Når vandet er blevet uklart, hældes det ud og nyt vand tilsættes. Fortsæt på denne måde indtil vandet ikke længere bliver uklart og den sidste valle dermed er æltet ud af smørret.
Rul smørret ud til en stang og pak det ind i madpapir el. bagepapir. Man kan bruge det straks eller sætte det i køleskabet.
Man kan tilsætte salt ved at ælte det ind i smørret. Desuden også andre krydderier, hvis man har lyst: Persille, dild, hvidløg ... osv.
TIP: Vallen behøver man ikke at smide væk, men kan genbruge den til bagning el. anden madlavning. Den kan også drikkes som den er.