1 æggehvide (men kun, hvis du ikke bruger hjemmelavet kransekagemasse)
flormelis og vand til glasur
50 g mørk chokolade
(Opskriften fortsætter under reklamen)
SÅDAN GØR DU
Kransekagemasse:
1. Smut mandlerne og tør dem i ovnen ved 100 gr. i ca. 15 min. og hak dem meget fint i en blender, foodprocessor eller mandelkværn.
2. Sigt flormelis og ælt det i mandelmassen sammen med vand, til du har en fast masse.
Kransekage:
1. Hvis du selv har lavet kransekagemassen, så spring videre til punkt 2. Hvis ikke, skal du ælte kransekagemassen sammen med 1 æggehvide og rist blandingen let i en gryde, mes du rører. Den skal være lige præcis så varm, at du brænder dig på den.
2. Afkøl massen (mindst 1 time i køleskab for den hjemmelavede og selvsagt mere for den købte) og rul den til stænger i 1,5 cm´s tykkelse. Lav stængerne 8, 12, 16, 20 og 24 cm lange - og øg med 4 cm hver gang. Du har nu 6-8-10 stænger. Rul dem til cigarform, dvs. lidt tyndere i enderne. Læg dem på en plade med bagepapir og sæt dem igen på køl i ca. ½ time.
3. Tryk stængerne let i den ene side med håndroden. Sæt dem med bunden nedad og form dem til cirkler.
4. Bag ringene på en plade med bagepapir i ca. 8-10 min. ved 225 gr. - de skal være svagt lysebrune.
5. Lad ringene køle af på risten, inden du sprøjter glasur på med et kræmmerhus af bagepapir.
6. Smelt ca. 50 g chokolade og sæt den største ring på et fad. Pensl nr. 2 med chokolade i bunde og sæt den oven på den første ring. Fortsæt, til du når toppen.
7. Lim evt. små knallerter og anden pynt på med chokolade.
Tip: Kransekagemassen kan også bages som små kager. Fyld massen i en sprøjtepose og sprøjt små toppe ud på en plade med bagepapir. Tryk en nød eller et cocktailbær ned i hver top. Bages ved 250 gr. i 5 min.
SERVERING
Serveres med kølig champagne eller anden god mousserende vin, der kan være modvægt til den tunge marcipan.
Tip: Sidst jeg lavede kransekagen til nytår, lavede jeg ikke glasur men dækkede ringene med mørk, lys og hvid chokolade helt og pyntede med sukkersølvkugler. Det så ret sjovt og firseragtigt ud...