Sukker, sirup, smør og fløde røres sammen i en tykbundet gryde og varmes op til kogepunktet. Koges ca. 45 min., til termometret viser 120 garder. Der røres jævnlig i massen. Efter der er slukket, tilsættes vaniljesukker. Karamelmassen røres blank og jævn, mens den afkøler så meget, at den ikke flyder når den hældes op. Afkøles og ridses i firkanter med en kniv dyppet i olie. Når karamellerne er helt stivnede, skæres de fra hinanden med en skarp kniv. Karamellerne pakkes ind i papir, der ikke klæber til karamellerne, f.eks. cellofan eller folie.