Med en skarp kniv laves 4 snit helt igennem kanterne på hver skive kød, så de ikke krøller under stegning.
Brun så kødet på begge sider, i en stegegryde. Skræl løget, skær det i kvarte og kom det ned i gryden, sammen med svesker. Flæk chilien og skrab kernerne ud, hak vhilikødet i små tern og kom det i gryden.
Riv skallen af citronen på den fine side og kom det i. Tilsæt så kanel.
Skru ned for varmen og hæld bouillonen i gryden og lad det hele simre for lav varme i ca 1½ time. Skær æblerne i kvarte og fjern kernehuset.
Når retten har ca 10 min tilbage kommer du æblerne og den 1/4 hvidtøl også i gryden.
Rodfrugtepure:
Mens osso buco'en står og simre i gryden, laver du rodfrugtepure'en.
Skær den 1/4 selleri i 1½ cm tykke skiver og skær skrællen af med en kniv. Skær skiverne i grove tern.
Skræl persillerødder, pastinakker og kartofler og skær dem i tern i samme størrelse som sellerien. Alle grøntsagerne skylles inden de puttes i gryden.
Bring så en rummelig gryde med vand i kog. Kom en tsk salt i vandet og kom alle grøntsagerne i sammen med et laurbærblad. Læg låg på og lad det hele koge i ca 20 min. til alt er mørt. Hæld så vandet fra og pil laurbærbladet op.
Mos de kogte grøntsager med håndmixer. Mens du gør det kommer du oliveolie i lidt af gangen, til du syntes den har en passenden konsistens - nærmest som en alm. kartoffelmos - den må ikke flyde ud.
Smag til med salt og peber.
Anret osso buco på 4 tallerkner med rodfrugterne ved siden af. Server et godt italiensk brød til.