1 lille landbrød (2-3 dage gammelt), skåret i store tern
1 lille agurk, grofthakket
1 stort rødløg, grofthakket
3 meget modne tomater, grofthakkede
5 spsk. ekstra jomfruolivenolie
3 spsk. rødvinseddike
2 spsk. kapers, skyllede og afdryppede
1-2 spsk. sukker, efter smag
12 blade basilikum, let knuste
havsalt og friskkværnet peber
Forvarm ovnen til 170 grader. Bred brødet ud i en stor bradepande og rist det i ovnen i omkring 20 minutter, til det er gyldent. Lad det køle af.
Læg agurk, rødløg og tomater i en stor skål og tilsæt brødet. Bland det godt med hænderne og smag til med salt og peber.
Pisk olivenolie, rødvinseddike, kapers, sukker og salt og peber sammen og hæld det i skålen sammen med basilikum. Rør det godt sammen, dæk det til og stil det i køleskabet natten over, for at smagen kan trække ud. Brødet bør være fugtigt, men ikke svampet.
Servér som forret eller som salat eller som tilbehør til grillstegt eller ovnstegt kød.