Løg, hvidløg og peberfrugt hakkes ud. Svitses i en gryde med groft chili til det er gyldent. Tages herefter op af gryden.
Mel hældes på en tallerken, og der kommes ca. 1 spsk. salt samt noget peber i. Det hele blandes. Kødet vendes i melet og brunes i gryden ved god varme på begge sider.
Kødet tages herefter op af gryden, og lægges i et ildfast fad.
Grøntsagerne hældes tilbage i gryden. Gulerødderne, som er snittet groft, kommes med i. Herefter hældes hakket tomat i sammen med timian krydderi, og der røres rundt. Til slut hældes rødvin og vand i sammen med ½ boulionterning. Det hele simrer i ca. 3 min.
Hældes derefter over kødet, som stilles i ovn (tildækket med staniol) ved 175 grader varmluft (alm. ovn 185 grader) i 2 timer til kødet har løsnet sig fra benet.
Kødet tages op af fadet, og der hældes lidt meljævning i sovsen. rør rundt så det jævner. Kom herefter kødet tilbage i fadet, og tilbered videre i ca. 10. min. til retten er færdig.
Serveres med vilde ris og flutes.
Dejlig ret til både hverdag og hygge.