opskrifter
Søg i 12.590 opskrifter
i
Login og opret bruger er pt. ikke muligt. Ny flot hjemmeside er på vej
UPDATE: 21.05.19 vi er nu ca. 75% færdig med den nye hjemmeside :)
Opskrifter   › Madopskrifter   › Svensk pølseret ( Den rigtige! )

Svensk pølseret ( Den rigtige! )

Svensk pølseret ( Den rigtige! )
  • 10
  • 8
  • 6
  • 3
  • 1
(1637)


Log ind for at gemme opskrift
 GEM
Svensk pølseret ( Den rigtige! )  Foto af : maduni
1.489.732
Visninger
50.486
Print
se Brugerens opskrifter Se opskrifter føl brugeren Følg [log ind]

OPSKRIFT LAGT PÅ AF



var dagens opskrift 04.01.2019 Svensk pølseret ( Den rigtige! ) var dagens opskrift den 04.01.2019

DU SKAL BRUGE
3 dl. finthakket løg
40 gr. margerine
10 ufarvede pølser
2-3 tsk. paprika edelsüss
1- 1 1/2 lille dåse tomatpuré (100-140 g.)
3 dl. mælk
salt og peber
1 dl. piskefløde ( kan undlades)
1 kg. kogte kolde pillekartofler
purløg til pynt

PRØV OGSÅ…


SÅDAN GØR DU
Svits de finthakkede løg til de er gyldne og klare.
Skær pølserne i skrå skiver og lad dem svitse med et øjeblik.
Drys paprika over og bland det godt med pølser og løg.

Skru ned for varmen og tilsæt de skivede kartofler, mælk, tomatpuré, salt og peber.

Bland det hele godt sammen og lad retten snurre 15 min. tilsæt så piskefløde, hvis du vil, og lad retten snurre ca. 15 min. til retten er jævnet af mælken og kartoflerne.
SERVERING
Pynt med fintklippet purløg.
 
 
BRUGERNES KOMMENTAR

Brian Haurholm
09.12.2015, 08:58
Man skal bruge koncentreret tomatpure ! , Har ikke fundet en opskrift,der siger hvor meget man skal bruge til så og så mange portioner. (Det er nu tilføjet 16 dec. 2015) Kun at man skal bruge 1-1½ eller sådan, af den koncentrerede pure, men der er forskellige størrelser på disse dåser. Ville gerne vide, hvor meget i gram, frem for hvor mange dåser, da de kan være af forskellige størrelser

Tony
06.01.2014, 20:23
Ok, jeg er fra sverige, og i har ret - denne ret er ikke fra sverige. Men, vi har en ret der minder om "svensk pølseret", og det er "Pølse Stroganoff". Opskriften kort: lidt olie i en gryde, svids paprika pulver deri og kom tomatpure deri. Svids strimlet løg og champignon og kom deri deri. Svids strimlet røget medister og kom deri. Tilsæt hakkede tomater, fløde, kyllinge fond og basilikum. kog op og jævn evt. med maizena udrørt i koldt vand. Drys hakket purløg over retten. Serveres med Kartoffelmos eller ris. Velbekomme fra Sverige... :)

Bruger billede
Tanja & Thor
02.10.2013, 11:08
Sjovt at høre det nok er danske campister der har fundet på retten

Lise
05.05.2013, 16:53
Hej kære du. Man kan ikke kalde din opskrift for den rigtige- for den rigtige er med ukogte kartofler. Jeg fik opskrifter i vores avis da kokken der har været ved Dronning Ingrid- og havde lært opskriften af hende, nu gav den videre. Det betyder ret meget at det er ukogte kartofler, fordi de så jævner retten og så skal man bruge piskefløde og lidt mælk. Så skulle den være der.En himmelsk mundfuld vil jeg sige. Med venlig hilsen. Lise.

poul sartor
21.11.2011, 18:07
Denne opskrift ser næsten helt rigtig ud men --margarine ?? er der stadig nogen der bruger det til sådanne retter ??? Det er smørret der gør det..

jesper
12.10.2011, 18:27
omg en god ret har lige lavet den til min søster mor og mig jeg gentager uuuuhm

jesper
12.10.2011, 18:27
omg en god ret har lige lavet den til min søster mor og mig jeg gentager uuuuhm

Mads Henriksen
30.06.2011, 20:02
Mums den er god den ret, men godt nok tung. :)

Rasmus Paaske Nielsen
30.11.2010, 03:17
Om Svensk pølseret kommer fra sverig er vel et fedt det har den heddet siden min far lavede den da jeg var lille og der tænkte jeg kæft de Svenskerer kan lave mad og har dog ik fået det de gange vi har været i sverig men en masse andet godt det smager jo skønt. :D uanset navnet...

Gurli
29.07.2010, 18:37
Jeg syntes at min mor bagte sovsen op og brugte ketchup og eddike i retten

Kaj Kelman
29.04.2010, 09:04
Jeg sejlede som kok i svensk rederi i 60'erne (Sessan-Linjen), hvor jeg sammen med 1. kokken lavede personalemad. Dengang lavede vi også Svensk Pølseret, dog med eddike og sukker. 1. kokken, der havde sejlet som hovmester i rederiet Thorm, var også dansk - det var hans udgave, vi benyttede - og svenskerne havde aldrig hørt om retten, så oprindelsen er noget uklar. Men det er en herlig og nem ret.

Inger Christensen
26.03.2010, 13:14
Hej! Jeg har fået fortalt, at det ikke er en svensk opskrift; men en opskrift udviklet i Sverige af danske campingturister i 1970 - 1980. Dengang var campinglivet jo lidt mere primitivt- oftest skulle man klare sig med 1 stk kogeapperat,1 gryde og 1 pande. Retten kan jo laves i gryden, og indholdet er typisk, hvad man har med på camping. Paprika var vidst det "vildeste" af ingredienserne.

Flindt
21.10.2008, 22:57
Jeg skal nok lade være med at prale af det i gastronomisk selskab, men jeg elsker altså denne ret :-) Uanset hvor i verden den så egentlig kommer fra, hvilket måske nok er Danmark. Vi fik den i vor kantine i dag, og det var skønt.

Lea Pedersen
19.08.2008, 19:21
Hej vil lige sige at denne ret er bare kanon. Den er nem at lave, min søn og jeg lavede den sammen og det smagte bare godt. Isteden for piskefløde brugte jeg madfløde og det smager for godt *S* Yder mere kom vi mere væske i og hele familien spiste den med velbehag.
 
Denne gode opskrift på Svensk pølseret ( Den rigtige! ) med billede fra Maduniverset.dk i kategorien Gryderetter opskrifter, er tilføjet af et medlem, hvis du har forslag, som omhandler hjemmelavet Svensk pølseret ( Den rigtige! ), kan du skrive et indlæg som brugeren som har lagt opskriften på vil se, eller du kan skrive via Maduniverset.dk's besked system. Alle opskrifter bruges på eget ansvar.

 
 

Opskrifter med frugt
sæson lige nu
Lækre søde pære
Se opskrifter her
hvid streg 2
Næste
Husk at bruge de lækre kvæder
Se opskrifter her
hvid streg 3
Tilmeld din mail og få sæson/højtid
nyhedsbrevet fra Maduniverset


Populært minut for minut
Følg Maduniverset
AFSTEMNING

Hvad spiser i oftest til aftensmad på hverdage

afstemning
Henter resultat. Vent venligst...







Populære søgninger: Æblekage med kokos     Svampet kanelkage     Røræg i ovn     Hurtig boller (skal ikke hæve)     Grillet krondyrfilet     Svensk pølseret ( Den rigtige! )     Karbonader i fløde/porre sauce     Gammeldags oksesteg med brun sovs.     Porrer i fad med oksekød     Kogning af majs     Fersken suppe (den er genial)     Helstegt Oksestriploin     Kagecreme (lagkage) lavet på maizena     Ægte indianer-røv     Raclette med det hele     Den bedste Kylling i Karry!     Omelet m. skinke og ost     Kanelsnegle kagemand     Mexicansk kyllingelasagne     Havretern med nougat     


Brug af cookies på Maduniverset.dk hjemmeside - læs mere her
© Copyright © 1999 Propelcom Maduniverset's politik om personlige oplysninger & opskrifter
Opskrifter til inspiration hurtigt og nemt | Maduniverset.dk kogebogen på nettet
Optimeret til 1024 * 768 version: 5.1 | Afmeld nyhedsbrev
Udvikler: Propelcom

Rss feed  Sitemap Twitter følg os   Maduniverset 1999 - Stengade 51, 3000 Helsingør, Danmark [Kontakt]