350 g blandede nødder, 275 g sukker, 50 g smør, 2 spsk honning, 50 g mørk chokolade og 50 g lys chokolade.
Hvis der bruges hasselnødder, så skal de ristes af den en varm pande så skallen løsner sig, tør dem af i et viskestykke så skallen gnides af. Del nødderne en gang på midten.
Kom sukker, smør og honning på en pande, smelt til gyldent. Tilsæt så alle nødderne, og rør det sammen. Hæld det ud på bagepapir, og lad det afkøle.Smelt chokoladerne over hver deres vandbad. Dyp en gaffel i chokoladen og træk den over den afkølede nøddemasse, så der danner sig chokoladestreger på overfladen. Når chokoladen er tør skæres nøddebruddet ud i stykker.