Mel sigtes med bagepulver, hak/smuldr marcipan heri, tilsæt vanillesukker, hele mandler og den grofthakkede chokolade (store hakkede tern) - vend det hele godt sammen.
De våde ingredienser:
Rør det stuetempererede bløde smør med sukkeret i en anden skål. Tilsæt æggene, ét ad gangen. Tilsæt mandel-essens og appelsinskal og rør det godt igennem..
Det våde hældes nu i skålen med det tørre og røres godt sammen.
Dejen bliver til en klæbrig masse, som er meningen.
Fordel massen i 3 portioner, som formes til pølser, ved hjælp af lidt meldrys, pølserne rulles og tilpasses længden på din bradepande, beklædt med bagepapir og placeres med så stor afstand, som muligt, da pølserne flyder ud, under bagningen, hvilket er meningen.
Bages ved 175 grader 20-25 min til de er let gyldne.
De flade pølser køles helt af og skæres forsigtigt med en skarp, takket kniv i ca. 1,5 cm tykke skiver og lægges på den flade side på bageplade m. bagepapir - efterbages nu v. 160 grader 15-20 min.
Tages ud af ovnen og afkøles på bagepladen - herefter kan du nyde de sprødeste, lækre Biscotti's.