½ liter fløde evt. halvt piske- og halvt fløde 13%
Korn af 1 stang vanilje
75 g sukker
4 blade husblas
Karamelsirup:
150 g sukker
1 dl vand
Kompot:
150 g snittede, spæde rabarber stilke
¼ dl jordbærsaft
Pynt: Ribs, jordbær eller blåbær
(Opskriften fortsætter under reklamen)
SÅDAN GØR DU
Enkel flødedessert af italiensk oprindelse – om sommeren god og frisk med kompot af rabarber eller anden frugt. Om vinteren kan kompotten klares på basis af frossen frugt.
Varm langsomt fløden op i en tykbundet gryde med vaniljekorn og -stang samt sukker, og lad den småsnurre i 15 minutter. Læg husblasen i blød i koldt vand i 4-5 minutter. Flyt gryden fra varmen, fisk vaniljestangen op og tilsæt den udblødte husblas. Rør i cremen til husblasen er helt opløst, hæld den derefter i 4 større eller 6 lidt mindre skåle eller forme, skyllet med koldt vand, og sæt den koldt i 3-4 timer- til den er fast og kan vendes ud.
Karamelsirup: Smelt sukkeret i en pande til det er gyldent. Hæld lidt af vandet ved og kog, til karamellen er helt opløst og har en jævn konsistens.
Kompot: Damp rabarberne i lidt koncentreret jordbærsaft i et par minutter, tag dem op og lad dem afkøle.
Ved servering: Vend desserterne ud og anret dem med lidt karamel samt rabarber og pynt med frugt.