Grøntsagsbomber:
De kogte kartofler moses og broccolien, blomkålen samt ærter/gulerødderne røres i mosen med en ske. Form hver »bombe« til en lille kugle og tryk den lidt flad til form som en nugget. Vendes først i mel, dernæst i sammenpisket æg og til sidst i rasp eller knuste cornflakes. Steges gyldne på panden i olivenolie eller smør ca. 5 minutter på hver side.
Pebersovs:
Alle ingredienserne til sovsen undtagen osten skæres i stykker, fyldes i en gryde og koges ved svag varme ca. 20 min. Hældes derefter i en blender og blendes til en puré. Hældes tilbage i gryden, hvorefter den revne ost tilsættes under omrøring. Fortsæt omrøringen indtil al osten er smeltet. Velbekomme :)
TIPS:
• I stedet for vand kan man evt. bruge mælk (eller soja-mælk, ris-mælk, kokosmælk … osv.) til sovsen.
• Grøntsagsbomberne kan evt. også bages i ovnen eller frituresteges. Hvis de bages i ovnen, skal de nok pensles med lidt olie først.
• Det er ikke strengt nødvendigt at tø de frosne ærter/gulerødder op først. Man kan dog overhælde dem samt broccolien og blomkålen med kogende vand og lade dem trække et par minutter.
• Krydderimængderne er circa-angivelser. Man kan tilsætte mere eller mindre for at gøre sovsen stærkere eller mildere efter ens egen smag.
• Til sovsen på billedet er der anvendt en rød peberfrugt. Vil man have en mere gul farve kan man i stedet vælge en gul peberfrugt eller også tilsætte lidt gurkemeje.