1 pakke filodej
100g smeltet smør
3 spsk sukker
Fyld:
friske sommer bær ( halverede jordbær, hindbær eller brombær )
Limecreme:
½ L fløde
1 stang vanille
50g sukker
3 æggeblommer
saft & skal af 2 lime frugter
1 spsk maizena
flødeskum af 1,5 dl piskefløde
Pynt:
Ctrtonmelisse eller mynteblade
Fillopladerne lægges på en tør, ren bordplade. Det første lag dej pensles med smeltet smør, drysses med lidt sukker, og næste lag lægges oven på. Gentages til der ligger 3 lag dej oven på hinanden. Dejen udstikkes i runde bunde med en diameter på ca. 10 cm. Der skal bruges 4 bunde pr. pers. Bundene lægges på bagepapir på en bageplade. Bundene bages mellem 2 bageplader, så de ligger i pres, i ca. 8 min. til de er gyldne. Giv sukkeret, fløden og vanillen et hurtigt opkog. Rør æggeblommerne med Maizena og pisk dette i fløden, når den koger. Kog igennem, tilsæt lime og afkøl cremen. Vend den piskede fløde i den afkølede creme. Fillotårnet samles på følgende måde Læg en bund på en tallerken. Læg en krans af frugt langs kanten af bunden, og læg en klat flødecreme i midten. Endnu en bund lægges på, og processen fortsættes i yderligere 2 lag - og afsluttes med en bund. Drys med flormelis og pynt med grønne blade.
Serveres straks, evt. med en stor kugle vanilleis.
28.06.2008, 18:35