Rør gæren ud i vandet og bland olie og salt i. Sigt durum mel i og rør det ud. Bland herefter hvedemel i, indtil dejen kan æltes uden at klistre for meget. Ælt dejen og stil den til hævning i 1 time mindst.
Brun hakkede løg, chili og hvidløg i en gryde med en smule fedtstof.
Tilsæt hakket oksekød og salt.
Brun kødet, og tilsæt de hakkede tomater. Skær gulerødder ud i tegn og tilsæt i sovsen.
Herefter tilsætter du en håndfuld frisk eller tørret basilikum samt salt og peber.
Lad kødsovsen simre i ca. 1 time.
Tomatsauce ingredienserne blandes i en gryde og varmes op og sættes på køl, må gerne være lunkent når det skal bruges.
Rul dejen ud til to store runde pizzaer og læg dem på bagepapir, imens varmes pizzastenen i grillen ved 250 grader.
Smør tomatsaucen på i et tyndt lag, derefter kødsovsen og til sidst revet ost/bøffel mozzarella. (Vælg selv topping hvis du ikke vil have kødsovs.)
Bag pizzaerne en ad gangen i ca. 10 min ved 250 gader til de er gyldne og sprøde.