Husblas lægges i blød i koldt vand i ca. 10 min.
Pisk æggeblommer og sukker godt sammen, til konsistensen bliver cremet. Tilsæt den revne citronskal og det halve af citronsaften.
Tag herefter husblassen op af vandet med det vand, der hænger ved. Smelt den over vandbad eller i microovn (15 sekunder). Rør resten af citronsaften i den smeltede husblas. Lad det nu køle af, til det er fingervarmt. Rør lidt af æggemassen i. Hæld herefter blandingen i en tynd stråle ned i æggemassen, mens du rører rundt.
Pisk æggehviderne stive. Pisk fløden til flødeskum. Når æggeblandingen begynder at stivne lidt (det tager ikke så lang tid), vender du først de piskede æggehvider i massen, og herefter vendes flødeskum forsigtigt i.
Til sidst hældes fromagen i en skål, og stilles i køleskab i minimum 2 timer.
Er dejlig luftig og smager helt fantastisk :)