Mælk og gær blandes i en skål og derefter tilsættes smeltet afkølet smør, sukker/honning, salt og til sidst æggene.
Herefter røres der mel i til dejen er fugtig uden at klistre formeget, så den er klar til at ælte på et meldryssset bord. Klistre den stadig, hældes der mere mel på bordet.
Ælt i 3-5 minutter. Anbring dejen i skålen igen og dæk med et vådt viskestykke. Lad den hæve i en time, eller indtil den er fordoblet i størrelse.
Vend dejen ud på meldrysset bord og form 24-28 boller. Læg 9 stk. på hver bageplade beklædt med bagepapir (og kun 4 stk. på hver, hvis du har meget tid). Tryk dem helt flade især i midten, da det vil give dem en lige overflade efter bagningen.
Lad dem hæve 30-60 minutter, eller indtil de er fordoblet i størrelse. Stil en ovnfast skål eller et lille fad med vand ind i bunden af ovnen og lad den stå under bagningen.
Bollerne pensles med vand og drysses med sesamfrø. Bag bollerne i 180 grader varm ovn, en plade af gangen i ca. 12 min, eller indtil de er let gyldne. Lad dem herefter køle af på en bagerist.
Som burger,club sandwich eller flæskestegssandwich.