Dej: 50 gr. gær, 1 dl lunken mælk, 1 spsk. sukker, ½ tsk. salt, 1 æg, 100 gr. blødt smør, ca. 300 gr. mel
Fyld: 60 gr. blødt smør, 60 gr. brun farin, ½-1 tsk. kanel
Pensling: 1 sammenrørt æg
(Opskriften fortsætter under reklamen)
SÅDAN GØR DU
Dej: Udrør gæren i den lunede mælk, rør sukker, salt og sammenpisket æg heri. I en anden skål findeles smøret i melet og røres godt sammen (giver en klumpet mel-substans). Kom gærvæden i melblandingen, og ælt herefter. Brug ikke for meget mel, idet dejen gerne må være god blød (dejen klistrer ikke som franskbrødsdej).
Dejen skal hæve tildækket et lunt sted i en god halv time.
Forvarm ovnen til 200 gr. C (alm. ovn)
Fyld: Bland ingredienserne og lad det stå i stuetemperatur, så den forbliver nem at påføre dejen senere.
Dejen rulles nu ud (jeg deler den gerne op i 2 "pølser"). Jeg laver én af gangen (køkkenbordet er ikke så stort her).
Hver pølse rulles ud til ca. 15-20 x 50 cm
Herefter påsmøres fyldet med bagsiden af en ske på hele dejen undtagen den nederste kant (ca. 2 cm).
Tag en gaffel og dyp i det udrørte æg, og lav små riller i den nederste kant, så dejen vedhæfter sig bedre ved sammenrulning.
Pølsen skæres nu så giflerne bliver ca. 2 cm brede. Sæt på bageplade, tryk den let flade med hånden, efterhæver 15 min. og pensles før bagning med sammenpisket æg.
Bages i ovnen på midterste rille i ca. 15 min. Må ikke blive for tørre.
SERVERING
Barnets fødselsdagsoverraskelse i skolen, med i madpakken eller fredagshygge. Kan nedfryses.