Nakkekammen ridses i sværerne, da de ofte kun er for-ridset.
Stegen gnides godt med salt og lidt peber.
Lauerbærbladene stikkes godt ned mellem sværerne - en i hver ende.
Nelikker fordeles jævnt mellem sværerne.
Stegen stilles i en bradepande m. rist i, og lidt vand hældes i så det dækker bunden, for ikke at fedtet der render fra, skal brænde på. det halve løg kan deles og kommes i bradepanden. Det giver smag til sovsen.
Et stegetermometer stikkes i enden af stegen midt i centrum.
Stegen stilles i ovn v. ca. 180 grader på varmluft/190 grader alm. Når stegetermomteret viser 67-68 grader er stegen færdig - efter ca. 1½-2 timer.
Ca. 1 time inden stegen er færdig, hældes en øl over stegen. Således affedtes sværene, så de bliver gode og sprøde.
Skyen (også når der bruges øl) i bunden af bradepanden og løget hældes fra i en gryde (skal bruges til sovsen), og ovnen stilles på grill-funktion evt. kombineret m. varmluft, så sværerne bobler op og bliver brune og sprøde. Husk at holde øje!
Herefter tages stegen ud og stilles på et skrærebrædt m. staniol under, som pakkes rundt om stegen, men bemærk at sværerne ikke må dækkes til, da de ellers vil blive bløde.
Stegen skæres ud, når resten af maden er klar til servering.
De alm. kartofler koges som vanligt.
Rødkålen hældes i en gryde og varmes stille og roligt op. Der kan evt. kommes ½ tsk. salt i.
Brune kartofler:
De hvide kartofler på glas hældes i en si, således at vandet hældes fra. De må ikke være for våde, når de kommes på panden, da det ellers kan sprøjte.
Sukker kommes på en stor pande i et jævnt lag, der dækker hele bunden. Når sukkeret er smeltet skrues ned for varmen - til jævn varme - og ca. 2-4 store tsk. smør kommes i sukkeret, så det nu bliver til en lind karamelblanding. Det hele røres godt sammen, og de hvide kartofler hældes i. Kartoflerne vendes jævnligt i ca. 10 min. Karamellen vil efterhånden sidde fast på kartoflerne - hvis karamellen er for hård, kommes lidt mere fedtstof i, det hjælper. Hældes til slut i en skål med låg for at holde på varmen.
Sovs:
Skyen, som er hældt fra stegen tidligere blandes med 1dl. vand og 1 dl. mælk.
Når væsken begynder at småkoge, kommes lidt meljævning i samt kulør så sovsen har en passende farve. Smages til med salt og peber samt evt. lidt bullionterning og paprika, hvis der mangler smag. Løget kan til slut fiskes op af sovsen igen.
Flæskesteg til juleaften, gæster og andre tidspunkter på året.
Man kan også nøjes med at lave selve stegen, så har man til julefrokosten, påskefrokosten m.v.
24.06.2013, 22:58