Pil hvidløget fra hinanden og skræl alle fed. Oliven, tomater og hvidløg hakkes nu, til ingen dele er større end to millimeter. Det blandes sammen i en skål og æltes med hænderne, så smagsstofferne blandes og ingredienserne hænger lidt sammen. Man kan evt. spæde i med olivenolie, salt og peber, hvis konsistensen eller smagen ikke er optimal. Holder man ikke af at arbejde med sin kokkekniv i længere tid, kan en elektrisk hakker med brede knive anbefales. En alm. blender kan ikke klare opgaven.
Find din yndlingsopskift på italiensk brød frem og bag et par store flutes. Disse skæres i skiver på skrå og grilles på begge sider på en rygende varm grillpande i ca. 10-20 sekunder, så de får de karakteristiske "grill-striber". Oliventapanaden lægges på brødet i et pænt lag, og der serveres to sådanne stykker per person som forret til en god middag.
22.06.2008, 15:36