Tænd ovnen på 250 gr. Rids sværen helt ned igennem fedtet til kødet, men kun lige akkurat - det er sjældent, arbejdet er gjort så godt fra slagteriet. Sørg for, at sværen er ca. 5-7 mm bred, ikke mere. Hæld vand i bradepanden, og læg stegen med sværen nedad i 15 min., så den lige bliver kogt af. Tag stegen ud og dup den tør med køkkenrulle og gnid saltet ind imellem sværene. Skru ned til 200 gr. Sæt stegen ind i ca. 3 timer, og hæld fond fra bradepanden over ca. hvert 20 min.
Læg brunt papir (fås hos boghandleren) over, når sværen er brun og sprød.
Tages ud og hviler utildækket i 15 min. før udskæring.
Serveres med 1 kg Herregårdsrødkål (det er altså den bedste), som lige er varmet langsomt i en gryde med 2 store spsk ribsgele, hvide og brunede kartofler og rigelige mængder sovs.