Rens porrerne, og skær de 'løse blade' fra.
Skræl gulerødderne, og skær enderne af.
Pil løgene, og del dem i kvarte.
Snit løg, gulerødder og porrer fint (brug evt. en 'foodprocessor')
Kom olivenolien og smørret i stegegryden, og lad smørret brune af.
Drys okseklumpen med salt og peber, og læg den i stegegryden. Vend den et par gange, så den bliver brunet godt.
Kom grøntsagerne ned i stegegryden, tilsæt ½ liter vand, og salt.
Lad kødet og grøntsagerne småsimre 1½ times tid, hvor kødet vendes cirka halvvejs.
Tag kødet op, og pak det i stanniol.
ENTEN: tag grøntsagerne op, og lad dem dryppe af (ned i gryden) med et dørslag, og tilsæt piskefløden til suppen;
ELLER: hæld piskefløden ned i stegegryden, og brug en stavblender, til at findele grøntsagerne i suppe+fløde.
Tilsæt blåskimmelosten og rør den ud i sovsen, lidt ad gangen, til smagen passer.
Hvis det er nødvendigt, kan sovsen jævnes med maizena, og evt tilsættes sovsekulør.
Skær kødet i skiver, og server, evt. med grøntsagerne 'ved siden af' (hvis du ikke har blendet dem i sovsen).
Hvide kartofler, kartoffelmos, ris og/eller godt brød gives til.
Godt mørkt øl, eller en kraftig rødvin passer fint til.
Smager ganske fortrinligt dagen efter...