Mælk, gær og sukker opløses. Smør, æg, kardemomme og hvedemel blandes i. Ælt dejen i 5 min. Stil herefter dejen på køl i 20 min.
Rul dejen ud til en firkant med en tykkelse på knap ½ cm.
Dejen skæres i firkanter på 10x10 cm. På midten i hver firkant lægges ca. 15-20 g. marcipanmasse. Dette gøres lettest ved at fylde marcipanmassen i en frysepose. Klip hjørnet af posen og tryk massen ud gennem hullet. Herefter er mængde og placering af massen nemmere at kontrollere end hvis man bruger f.eks. en ske.
Enderne på bollerne lukkes sammen ind mod midten så de ligner en konvolut og sættes på en bageplade med samlingen nedad.
Lad bollerne hæve et lunt sted i 1-1½ time. Pensel bollerne med æg og bag dem i 8-10 min. ved 220 grader.
Glasur:
Flormelis, kakao og varmt vand røres sammen. Fordeles på toppen af bollerne. Drys evt. med hasselnøddeflager som pynt.